Værktøj i sløjdundervisningen

Asger har lige haft sine første lektioner i sløjd i dag.
Han forklarede mig at de kunne vælge mellem tre forskellige projekter, og det var sådan set OK.
Hvad han ikke mente var OK er, at værktøjet i sløjdlokalet ikke var ret godt.

Det er ikke fordi han er en snob der kun kan bruge Lie Nielsen høvle eller rygsave fra Two Lawyers Toolworks, men han har en rimelig forventning om at et stemmejern skal være skarpt, et høvljern skal være skarpt, og en sav skal sjovt nok også være skarp (filet)

Jeg ved desværre godt, at håndværk og design er et voldsomt underbudgetteret fag i vore dage.
Det er ikke nemt at købe nyt værktøj og materialer, når budgettet ikke er til det.
Nogen gange undrer det mig, at skolerne uden at blinke fyrer penge af hvert eneste år på nye computere, mens eleverne i hjemkundskab skal klare sig med 12 kroner per gang.
Det er dæleme svært at drive en husholdning på det budget, med mindre de skal koge ris hver eneste gang. Og jeg tror egentligt ikke at det er meget bedre i sløjdsalen.

Jeg er godt klar over, at lærerne i faget heller ikke får normeret timer således at de kan slibe stemmejern til en hel klasse uden at skulle bruge deres fritid på det. Så de er sandsynligvis heller ikke lykkelige over situationen.
For mig er det sørgeligt at vide, at der er nogle børn, der får deres første oplevelser med sløvt værktøj, med deraf følgende fare for, at de ikke synes at faget er sjovt, fordi resultatet slet ikke står mål med indsatsen. Desuden er det nu en gang farligere at bruge en sløv kniv eller et sløvt stemmejern fordi man skal bruge for mange kræfter i forhold til et stykke skarpt værktøj.

Vi snakkede om, at han måske kunne spørge læreren, om han måtte tage noget værktøj med hjemmefra. Det skulle bare være et par skarpe stemmejern, en høvl og eventuelt en lille sav.

Asger selv mente at det måske var en dårlig idé fordi de andre børn så ville blive opmærksomme på forskellen fra skarpt værktøj til sløvt værktøj, og måske ville de så alle bruge de ting som han havde med.

Jeg vil gerne finde noget han kan have med, men jeg vil være ked af - hvis læreren tolker det som om jeg ikke er tilfreds med hendes indsats.
Så det er lidt et dilemma.
I den almindelige undervisning har den enkelte eleve selv blyanter osv med, og i idræt er der også tøj og udstyr med hjemmefra.

Men -ville I synes at det var OK selv at medbringe værktøj til sløjdundervisningen, eller er det dårlig stil?

Kender nogen dette stykke værktøj?

Så er der et svar fra min engelsksprogede blog.
Det er en kombineret kødøkse og kødhammer.
https://www.rubylane.com/item/738907-K230/Vintage-1911-M-H-Tyler-MFG

Dette er ikke nogen quiz - da jeg ikke selv kender svaret.

Så er der nogen af læserne, der har en idé om hvad dette er for et stykke værktøj?

Jeg fik billederne tilsendt af Olav, der igen har fået dem fra sin fætter, så jeg ved ikke engnagn hvor henne billederne er taget.

Baseret på hvorledes de andre stykker værktøj er hængt op, går jeg ud fra at det er en restaurant, eller i det mindste en person der ikke frygter at skulle stå til ansvar for sine handlinger på Dommens dag, når vedkommende foran Sankt Peter skal svare for sig angående hvorledes man kan forsvare at ophænge et fint huljern med en torx skrue direkte gennem håndtaget.

Ukendt værktøj.

Ukendt værktøj med det forreste skær vendt om.

Tingelingelater tinsoldater..

Jeg var ikke meget i værkstedet i den sidste hjemmeperiode, da det var jul, og desuden skulle jeg lige have repareret de to Volvo Valp'er.

Den ene Valp skulle bare have et nyt sæt platiner og en ny kondensator samt fikset en fastgroet svømmerventil i karburatoren.

Den anden Valp skulle have skiftet takthjul, hvilket var en noget større operation. En form for lærdom er, at man generelt bør holde sig fra at skrue på biler med centermotor. 

Jeg gik i gang med at rydde lidt op i værkstedet, og undervejs fandt jeg et skrog fra en gammel modelbåd.
Det er et skrog som jeg engang har fået af min far, som han vist havde fundet på et genbrugscenter. Jeg havde selv en lignende modelbåd som barn, med en stålkøl, og den sejlede faktisk imponerende godt.

Min var købt i den nu hedengangne legetøjsbutik GK leg i Horsens. Jeg mener den lå på strøget (Søndergade), og det var en "rigtig" legetøjsbutik til forskel fra for eksempel Fætter BR. Desværre er den slags butikker et særsyn idag, men båden kan jeg huske endnu.

Jeg ville egentligt smide skroget ud, men spurgte alligevel Asger, om han var interesseret i at prøve at lave en båt ud af det?

Det ville han gerne, og han ville starte med at male skroget, og så sener fremstille en mast og en bom og tilhørende sejl.

Vi fandt noget mørkeblåt oliemaling, og efter første lag fik skroget lov til at hænge at tørre.

Da han var færdig med at male, spurgte han om han egentligt ikke snart var stor nok til, selv at støbe tinsoldater?

Det måtte jeg jo give ham ret i, at han var, og jeg hjalp ham med at rigge gasbrænderen til, således at han kunne få gang i støberiet.

Jeg støbte selv tinsoldater som dreng, og har gemt alle mine forme fra dengang. Vi købte også nogle forme da børnen var mindre, men det var mere forme i fantasy genren, med orker, gobliner, elver og skeletter.

At støbe tinsoldater er vel ikke helt ufarligt, men hvis man har instrueret sine børn godt nok, og har lidt tillid til at de nok kan klare det, så er det vel ikke meget værre end at cykle ned til brugsen for at købe lidt snolder.

Hvis man har mindre børn, kan de stadig være med til at støbe, men man må nok selv styre støbeskeen.

En meget interessant ting ved processen er, at der ikke er nogen forskel i udseendet på de figurer som børnene selv støber og dem som den voksne støber. Det er noget som børnene meget hurtigt lægger mærke til - og påskønner.

Ellers er det jo normalt svært at hamle op med en voksens håndelag og erfaring i alt fra kartoffelskrælning til sinkning af skuffer.

Man kan stadig købe forme og andet grej til at støbe med hos firmaet Prince August i Irland.

Klar til at male skroget.

Koncentration under arbejdet.

To forme er klar til at blive åbnet.

En officer er færdig.